Få en rabatkode på 100 kr.

Tilmeld nyhedsbrevet og få en rabatkode på 100 kr

* betingelser for brug står i mailen du modtager

Træningsøvelse – Incline Cable Press


Træningsøvelse – Incline Cable Press

Denne øvelse har primærfokus på brystmusklen og den øverste muskulatur i denne muskel. Øvelsen er en isoleret øvelse, som ligger ekstra pres på dine pecs.

Du kører øvelse stående med ret ryg – med benene spredt i hoftebredde. Armene bør være i 45graders vinkel ift. kroppen og skal presses i den vinkel, som ses på billedet, eller lidt længere over hovedet. Fokus bør være på at squeeze i toppen (over hovedet) og holde igen på vej ned i den excentriske fase – 3-4 sekunder.


  • Indtag din position og grib håndtagene, således at de er i niveau med dine skuldre. Hold dine håndled i position med dine underarme i hele øvelsen. Sørg for at stå solidt på gulvet for at stabilisere din krop – og spænd op i core for at stabilisere din krop. Træk skulderbladene tilbage og ned – sørg for at gøre ovenstående i hele øvelsen.



  • Udånd roligt og tryk håndtagene frem og ret dine arme fremad og opad indtil du når omkring toppen af dit hoved. Sørg for at holde dit hoved på linje med din rygsøjle og lad ikke skuldrene runde fremad.



  • Pres opad indtil albuerne er lige, men ikke låst. Bøj albuerne og vend tilbage til startposition i en langsom og kontrolleret måde – du skal styre vægtene og ikke omvendt! Stop når håndtagene rører eller er tæt på dit øvre bryst. 



Udførelsen af denne øvelse med kabel giver en større frihed i bevægelse, og derfor er det vigtigt, at du koncentrerer dig om at styre hastigheden, rækkevidden samt retningen af bevægelsen under denne øvelse.