Få en rabatkode på 100 kr.

Tilmeld nyhedsbrevet og få en rabatkode på 100 kr

* betingelser for brug står i mailen du modtager

TRÆNINGSØVELSE – BARBELL ROW


Gennem øvelsen Barbell row har du fokus på en grundlæggende træning af hele rygmuskulaturen. Du opnår med denne horisontale træk-øvelse i dit basis rygprogram en stærk og muskuløs ryg. Det vigtigste råd jeg kan give dig er at du holder ryggen ret under hele løftet, da en krummet ryg kan resultere i slemme skader især i nedre ryg, herunder diskusprolaps. Derfor er det vigtigt at du holder spændet i maven gennem hele øvelsen.
For at udføre øvelsen skal du bruge en almindelig barbell på 20 kilo samt vægtskiver med den ønskede vægt. Placer vægtstangen på gulvet foran dig. Grib fat om stangen med et overhåndsgreb, så der er en skulderbreddes luft mellem dine hænder. Stil dig med let bøjede ben og bøj nu overkroppen forover. Udgangspositionen til øvelsen er meget i stil med dødløft. Lad vægtstangen hænge i armene og herefter løftes stangen fra strakt arm op til brystet. Kig lige ud og skyd brystet frem. Det er vigtigt at du sætter fokus på ryggen frem for armene og derfor squeezer skulderbladene sammen i hver gentagelse. Sænk nu langsomt stangen ned igen mod gulvet mens du holder kontrolleret igen for at hæve time-under-tension for de involverede muskler.
Alt afhængigt af hvordan du udfører rows kan du flytte stresset mellem de involverede muskler. Vil du sætte fokus på den øverste del af ryggen kan du trække stangen højt op med albuerne ud til siden. Eller vil du sætte større fokus på den brede rygmuskel kan du lave øvelsen med lavere træk og med albuerne ind til siden.