Få en rabatkode på 100 kr.

Tilmeld nyhedsbrevet og få en rabatkode på 100 kr

* betingelser for brug står i mailen du modtager

Træningsøvelse – Barbell Upright Row


Du kan lave denne øvelse i dit træningsprogram for at styrke din skulder- og rygregion, og instruktionerne til øvelsen er simple. I en stående position med en skulderbredde mellem dine fødder tager du fat om en vægtstang med et overhåndsgreb, så der er en skulderbreddes luft eller mindre mellem dine hænder også. Under øvelsen skal dit torso og dine knæ være i samme position hele tiden. Løft vægtstangen op foran lårene med håndfladerne vendt ind mod din krop og hold stangen i strakte arme med et let bøj i albuerne. Gennem hele vægtløftningen skal du holde din ryg ret og tænke over at holde vægtstangen så tæt på kroppen som muligt. Ånd ud mens du løfter den op langs maven indtil du når toppen af dit bryst. Bøj armene i takt med at du kommer højere op. Dine albuer skal altid være placeret over dine underarme og hold fokus på at trække med skuldrene. Når vægtstangen er nået brystniveauet plejer jeg at holde et til to sekunders pause, før jeg langsomt sænker vægtstangen ned til startpositionen og ånder ind i samme bevægelse. Gentag øvelsen igen og hvis du vil have lidt variation i din styrketræning kan du bruge håndvægte eller en smith maskine i programmet.
Rigtig god fornøjelse.