Få en rabatkode på 100 kr.

Tilmeld nyhedsbrevet og få en rabatkode på 100 kr

* betingelser for brug står i mailen du modtager

Fastediæter - er det ikke usundt at faste?


Spørgsmål: Fastediæter med fx 16 timers faste om dagen, eller faste hver anden dag, bliver mere og mere populært. Men er det ikke usundt at faste? Og taber man ikke en masse muskelmasse af ikke at spise i længere tid?

Svar: Når man nævner at man følger en fastediæt, også kaldet intermittent fasting eller periodisk faste, er det noget der får nogle folk til at tabe kæben. For hvordan kan det dog være sundt, når vi er opdraget til at spise mange små måltider, og for alt i verden undgå et lavt blodsukker? Men periodisk faste er ikke usundt. Tværtimod ser faste ud til at have flere sundhedsgavnlige effekter.

Udover at faste kan være et nyttigt redskab i forbindelse med vægttab, så er der tilsyneladende også en gavnlig effekt på diverse metaboliske biomarkører. Det være sig fx en forbedret insulinfølsomhed, kolesterolværdier i blodet, samt et stabilt blodsukker. Dyreforsøg har også vist at faste måske har en forlængende effekt på levetiden, og en positiv effekt på immunsystemet. Dog skal det siges at det er svært at bestemme i hvor høj grad disse effekter skal tilskrives fasten specifikt, eller udelukkende vægttabet der typisk er forbundet med at faste. Men det er altså ikke usundt at faste, set i forhold til et ”almindeligt” spisemønster med samme mængde kalorier. Kronisk udsultning er selvfølgelig ikke sundt, men at faste er ikke lig at sulte sig selv – det betyder blot at man spiser i nogle færre timer i døgnet. Spiser man fx efter 16/8-modellen (16 timers faste, 8 timers spisevindue), betyder det i praksis bare at man fx skipper morgenmaden og natmaden.

Taber man så muskelmasse under faste? Tilsyneladende ikke. Et studie af Krista Varady fandt faktisk at man vedligeholdt muskelmassen bedre på en fastediæt, end på en konventionel diæt med samme kalorieunderskud. Hvordan kan det være? Et oplagt bud er at det er pga. ketose. Når kroppen har været i energiunderskud i længere tid vil den nemlig skifte fra at opretholde blodsukkeret med blandt andet aminosyrer fra nedbrudt muskelmasse (glukoneogenese), til at danne såkaldte ketonstoffer. I ketose kører kroppen altså i højere grad på fedt end kulhydrat, og desuden har ketosen en besparende effekt på muskelmassen. Ligeledes virker ketosen appetitnedsættende. Og frekvente faster kan netop optræne kroppens evne til at gå i ketose hurtigere. Jeg eksperimenterer selv med intermittent fasting, og jeg kan måle ketoner i urinen efter kun 15-16 timers faste.

Hvad så med morgenmaden? Er det ikke usundt ikke at spise morgenmad? Det har vi jo fået ørerne tudet fulde om. I virkeligheden forholder det sig sandsynligvis sådan, at folk der spiser morgenmad er sundere, fordi de generelt lever sundere. Når man undersøger effekten af at spise morgenmad i interventionsstudier er det nemlig ikke let at påvise at morgenmadsspisning er ekstra sundt - hvad man ellers kunne tro når man anvender observationsstudier, der udelukkende sammenligner folk på baggrund af om de spiser morgenmad eller ej.

Artiklen er lavet i samarbejde med www.bodyman.dk