3 hurtige råd til at få mere energi
Hvordan får jeg mere energi?
Energi er nøglen til meget her i livet; til at få succes i al almindelighed, til at overkomme diverse udfordringer, fysiske såvel som mentale, og i det hele taget til at føle sig godt tilpas. Dermed er energi også et vigtigt parameter, når temaet hedder træning og fitness. For det første kræver det en vis portion energi i det hele taget at tage sig sammen til at tage turen til et fitnesscenter. Du er måske lige kommet hjem fra skole eller arbejde, og alene transporten til fitnesscenteret kan til tider synes uoverkommelig. Dernæst kræver det energi at performe på et ønskværdigt niveau, når du opholder dig i centeret.
Der er de oplagte forhold, som alle kender til, og vi derfor ikke vil dvæle ved, men alligevel er relevante at nævne og gentage: få en optimal søvn og døgnrytme, og lev med så sund kost, som du nu finder muligt/ønskværdigt. Vi vil ikke forsøge at agitere for en bestemt form for kost, da vi anser det som et meget individuelt spørgsmål, hvor det er op til den enkelte at finde en fornuftig balancegang mellem det sunde og livsnyderiet (for nu at bruge et positivt ladet udtryk).
Når vi taler energi, så er det selvsagt den naturligt funderede energi, vi er interesserede i – og altså ikke kunstig energi, man kan få fra Monster Energi-drik og lignende.
Læs også: Den bedste vej til vægttab
1) "We've essentially been in a starvation state all night”.
I bund og grund udsultes vi om natten, hvor vi ligger i mange timer uden at drikke og spise. Derfor er mainstream-anskuelsen på dette, at det er fordelagtigt ikke at udsætte dagens første måltid mere end højst nødvendigt. I samme tråd er det anbefalelsesværdigt ikke at udsætte dagen ved at blive længere i sengen mere end højst nødvendigt. Vi kender alle til, hvor fristende det kan være, at ramme snooze-knappen og blunde videre, når alarmen lyder. Vi kan dog anbefale, at du maksimalt sætter din snooze til 15 minutter – og evt. placerer alarmen et godt stykke væk fra dig – så du tvinges til at komme op for at afbryde den.
2) Som bekendt er solskinstimerne generelt set en mangelvare i Danmark, sammenlignet med så mange andre lande. Særligt kan de være sjældne i de kolde måneder. Derfor er der mange danskere som kommer i underskud af D-vitamin, da vi ganske enkelt ikke får nok af dem på naturlig vis via solstrålerne. Dermed er det måske det vigtigste tip, vi kan give videre herfra til danskere, når det kommer til opretholdelsen af tilstrækkelig energi: sørg for, at du får nok D-vitamin – evt. ved at tage D-vitamintilskud. Som en bonus styrker tilstrækkelig D-vitamin desuden dit immunforsvar!
Læs også: Opnå hypertrofi og se resultater af din styrketræning
3) Vi kender alle sammen til den behagelige fornemmelse i at starte dagen med et varmt brusebad om morgenen – og vi skal ærligt erkende – at vi foretrækker det personligt hos TBF. Men et koldt brusebad om morgenen fungerer rent faktisk som et effektivt energi-boost til at indlede dagen på. Det er forholdsvis ubehageligt de første 5-10 sekunder, men derefter vender kroppen sig som bekendt til temperaturen. Hvis idéen om det kolde brusebad synes for ubehagelig, kan et kompromis bestå i, at afslutte dit varme bad med en kold dusche.