Opbygningen af en muskel

Har du tidligere i forbindelse med træning hørt om, hvordan man forkorter muskler under træning? Det er rigtigt nok. Vores muskler er bygget op på en måde, hvor delelementer af musklen kan glide ind mellem hinanden og dermed gøre vores muskels længde kortere. Dette er hvad der sker når du spænder i overarmen og ser din biceps poppe frem. 

Vores muskel består af mange lag og forskellige delelementer. Du kender helmuskler fra din hverdag. Førnævnte biceps brachii på overarmen er et eksempel på en helmuskel. Den muskel er opbygget af bundter af muskelfibre. Muskelfibre er lange fibre der ofte går fra den ene ende af musklen til den anden. I en muskelfiber er der flere forskellige enheder der gør et stykke arbejde for at musklen kan forkortes under arbejde. Det er blandt andet her man finder mitokondrierne, som omsætter næringsstofferne i vores mad til ATP.

ATP er den energikilde som musklerne bruger under arbejde. 

Muskelfibrene er primært opbygget af myofibriller som igen er lange kæder der løber i muskelfiberens længde. Myofibrillerne er det man kalder det kontraktile element af en muskel. Det betyder, at det er denne del af musklen der kan trække sig sammen og forkortes under arbejde. Myofibrillerne er er opbygget af myofilamenter som er proteintråde. Der er myosin og aktin som er to forskellige proteintråde der løber mellem hinanden. Når der skal ske en forkortning af musklen, griber myosin fast på aktin og laver en nikkebevægelse. Denne bevægelse vil trække i aktin, så musklen forkortes. På billedet kan du se, hvordan myosinhovedet ser ud og hvordan nikkebevægelsen fungerer. Når myosin har ’nikket’ og trukket i aktin, slipper det igen. Når det har sluppet, kan samme bevægelse ske igen, som vil skabe endnu en forkortning af musklen. Denne cyklus mellem aktin og myosin kaldes tværbrocyklussen. Den kan du læse meget mere om her hvis du er interesseret i det.  

Læs også: Restitution efter træning - 5 effektive måder

Musklens funktion

Når muskelfibrene trækker sig sammen, forkortes musklen og trækker i knoglerne som musklen hæfter på. Vi kender det fra vores quadriceps femoris, som sidder på forlåret. Musklen er opdelt i fire forskellige mindre muskler; vastus, lateralis, vastus medialis, vastus intermedius og rectus femoris. De tre førstnævnte sidder fast til skelettet øverst på vores lårbensknogle Femur og også på vores skinnebensknogle Tibia lige under knæskallen, vil en forkortning af disse muskler trække de to punkter tættere på hinanden. Ved den bevægelse, vil knæet strækkes. Man kan selv mærke efter ved at strække knæet ligesom i et spark, og samtidig mærke på forlårets muskulatur. Dette koncept er gældende for alle muskler i kroppen, som vi kalder skeletmuskler. De hedder skeletmuskler fordi de sidder fast på skelettet og derved kan skabe bevægelse i skelettet. 

Læs også: Hvad er progressive overload og hvorfor er det vigtigt?

Motoriske enheder – Eksplosive eller udholdende muskler?

Når der skal ske en forkortning af en muskel under arbejde, får musklen besked fra nervesystemet. Vores skeletmuskulatur kan styres af viljen. Den del af nervesystemet kalder vi det somatiske nervesystem. Soma betyder krop, så det bliver også kaldt det kropslige nervesystem. 

Vores muskelfibre er af forskellige slags fibertyper. Der er vores Type 1 og Type 2. De bliver også kaldt Slow Twitch (ST) og Fast Twitch (FT). Vores ST fibre behøver ikke lige så mange nervesignaler efter hinanden som vores FT fibre behøver. Dette koncept hedder Hennemanns Size Princip. Kort sagt betyder det, at de muskelfibre vi har som har en langsom sammentrækning, heraf slow twitch, nemmere bliver stimuleret nok af nervesystemet til at trække sig sammen. De er udholdende men ikke særligt hurtige eller kraftige. Dog er de gode til arbejde over en længere periode. Disse muskelfibre fylder mindre end FT fibre. FT fibre har brug for flere nervesignaler efter hinanden for at blive stimuleret nok til en sammentrækning. Dog er FT fibrene hurtigere til at lave deres sammentrækning, heraf navnet fast twitch, og de laver en kraftigere sammentrækning. De er altså stærkere og mere eksplosive end vores ST fibre. 

Hypertrofi

Ved eksplosiv styrketræning stimuleres ens FT fibre, da det både er tungt og hurtigt i stedet for udholdende arbejde. Da disse fibre fylder mere end vores ST fibre, kan det være en god ide at træne specifikt efter at bruge ens FT fibre, hvis man gerne vil opnå muskelopbygning eller hypertrofi. Ved at løfte tung vægt med hurtig udførelse, dog samtidig uden at overbelaste musklen, vil man stimulere FT fibrene. Dette vil føre til en øget mængde af muskelfibre af den karakter, og det kan også få ST fibre til at få flere karakteristika fra FT fibrene. Hvis man derimod skal løbe langdistance, kan det være en god ide, at gå efter at træne ens ST fibre. På den måde bliver man ikke ’tung’ af muskelmasse da ST fibrene fylder mindre. Derudover er de mere udholdende over den længere periode man arbejder. Da man ikke har brug for samme store kraftudvikling under løb som under styrketræning, vil dette også være en fin løsning. 

Kort sagt: Træn det du vil være god til. Hvis du skal løbe langdistance, så lav dine træninger til lange pas med lavere intensitet. Hvis du derimod vil være stor og stærk, skal der trænes tungt og eksplosivt, og gerne tæt på failure. Mere om træning til failure en anden gang. Indtil da kan du shoppe træningstøj til opbygning af enten Slow Twitch eller Fast Twitch fibre lige her 

Læs også: Opnå hypertrofi og se resultater af din styrketræning

Skrevet af: Pernille Bahne, Idrætsstuderende på SDU, Pejen22@student.sdu.dk